Julie på 14 år er gæsteblogger på Dist bloggen.
Hvad jeg laver med mine venner, kommer an på, hvem det er. Jeg har to veninder, som jeg altid tager til koncert med. De elsker også musik, vi har næsten samme musiksmag. Så har jeg en veninde, som jeg altid tager til fest med, går på café med og sover sammen med i weekenderne. Derudover har jeg veninder, jeg har kendt i over 10 år. Jeg ser dem ikke så tit, men når vi så ses, er det altid dejligt.
Jeg laver forskellige ting med forskellige venner. Mine veninder betyder stort set alt for mig. Det er dem, jeg er sammen med hver dag, både i skole og uden for skolen. Det er dem, jeg får gode råd af og dem jeg griner og græder med.
Jeg kommunikerer med mine venner på forskellige måder, det kommer an på, om det er mine tætte venner eller bekendte. Mine tætte venner ringer jeg oftest til, eller sommetider sender jeg en SMS. Jeg ringer, fordi det er letteste, og fordi jeg kender dem så godt, at jeg sagtens kan ringe og snakke med dem. De bekendte sender jeg altid SMS’er til eller skriver med dem over MSN. Det gør jeg, fordi det ikke er lange samtale, vi skal have, men bare lige hvordan det går og sådan. Jeg har en veninde i USA og en ven i Dubai. Dem skriver jeg altid med over MSN, fordi det er det billigste og det hurtigste. Så jeg bruger forskellige medier til at på fat på forskellige venner.
Popularity: 12% [?]
