Jeg har lige læst en artikel af Mikael Kelk, som er SSP Københavns kommunikationskonsulent. Han har følgende budskaber til hvordan man rammer de multitaskene unge, når både iPod, fjernsyn, mobil og internet kører samtidig.
“I en 13-årigs verden spiller det ingen rolle, om man er 25, 35 eller 95 år. Man er voksen og dermed gammel. Og prøver man at være ung, mister man sin troværdighed, og ens budskab når aldrig frem.” “Unge gennemskuer lynhurtigt, hvis afsenderen udgiver sig for noget, han ikke er (altså ung), og så bliver budskabet utroværdigt. Man skal kommunikere i et sprog, de unge forstår, uden at gå på kompromis med sig selv,” skriver Mikael Kelk.
“Skulle man alligevel forsøge at ligge en ung stil i budskabet, så kan man med fordel alliere sig med unge fra målgruppen. I den sammenhæng er det vigtigt, at gøre opmærksom på, at det er unge, der har været med til at kommunikere budskabet ud. Som egentlige afsender af budskabet, er det så ens egen opgave at skabe de rette rammer for sine unge hjælpere, og lade dem fylde indholdet ud. Voksne, der arbejder med unge, ved meget om unge men ikke alt. Derfor kan unge være gode sparringspartnere – fx i forhold til de modefænomener og trends, der er oppe i tiden.” Desuden skriver Mikael Kelk, at man skal forsøge at kommunikere med de unge og ikke til de unge, således kommer budskabet nemmere frem. Specielt hvis de unge kan deltage i kommunikationen, stille spørgsmål eller på anden måde give feedback, hvilket den digitale kommunikation - som de unge anvender i stor stil - har gode muligheder for.
Netop det at tage de unge med på råd i sin kommunikation, er jo netop hvad vi her hos Dist tilbyder vores kunder. Derfor, hvis I vil have en bedre mulighed for at kommunikere til de unge, så budskabet kommer igennem, skal I blot kontakte os og vi vil bruge vores netværk af unge mennesker til at afholde fokusgrupper, paneldiskussioner og/eller kvantitative undersøgelser.
Se hele artiklen her
Popularity: 6% [?]

