Tre gymnasieklasser fra Californien skal de næste 6-7 måneder udvikle ideer til kampagnen ‘Got milk?’, der skal få flere unge amerikanere til at drikke mælk og fortsætte med det, når flytter hjemmefra. Ideerne skal præsenteres for kunden, California Milk Processor Board, samt deres reklamebureau. På lignende vis har også Disney valgt at involvere unge i udvikligen af nye seværdigheder til deres forlystelses parker via internships på deres talentudviklingsprogram Walt Disney Imagineering’s Blue Skye program.
Dette er to eksempler på en stigende tendens til, at man vælger at invitere forbrugerne med i udviklingen af en kampagne. Især når målgruppen er unge mennesker, kan der skabes mange værdier ved at involvere dem i udviklingen af en marketing kampagne. Det kan siges så let: De har en holdning og vil meget gerne spørges. Web 2.0 har bestemt også været med til at gøre sådanne tiltag mulige og lettere at gennemføre. I Dist anvender vi vores panel Dist Crew til lignende projekter, ved at spørge dem til råds, give dem konkrete kommunikationsopgaver eller kalde dem ind til brainstorms. Udover værdifuld input til kommunikation, distribution, produktudvikling eller noget helt andet, giver det også en fantastisk afledt ambassador effekt, som ellers kan være svær at skabe.
Popularity: 12% [?]

